Baptismen kom til Danmark i 1839 sammen med den tyske baptist Julius Købner, som var medlem af Hamburg-baptistmenigheden. Da han kom til København, samlede han en gruppe mennesker, der var meget mere seriøse omkring deres tro end den protestantiske kirke, og de havde da også lyst til at blive noget mere end de andre. Det var så første gang, man døbte en voksen forsamling, og det skete i Lersøen i København. Den første dansker, der blev baptist i Nordjylland, var kommandersergent Ole Nielsen og hans hustru. De blev døbt i 1840 i Limfjorden i Aalborg. Men det gik ikke godt for ham. Han blev nemlig fyret og idømt en bøde på 75 rigsdaler og 46 mark, hvilket var meget dengang. Hans løn var nemlig kun 200 rigsdaler om året.

Baptismen kom til England i 1611, hvor det hele startede med, at en flok unge englændere havde været en tur i Holland. Der havde de stiftet bekendtskab med baptismen, og da de så kom hjem til England, startede de en menighed der.

I 1639 kom baptismen til Amerika på grund af de forskellige emigranter. I Amerika havde baptisterne en masse gode år, og det er også der, man finder flest baptister i dag. Ud af de ca. 50 millioner baptister, der findes på verdensplan, bor 9/10 af dem i USA, og det er både dem, der er døbt, og dem, der ikke er.

I de følgende år var alle efter dem, hvorend de kom, og i 1842 kom det så vidt, at der kom en ordre fra staten på, at få alle de baptistiske spædbørn døbt. Derfor blev mange børn i den tid tvangsfjernet og -døbt. Men selv om baptismen har haft det svært, blev den meget udbredt i de første år af den vanskelige tid. Danskerne mente, at myndighederne gik for vidt, og de begyndte at snakke om religionsfrihed, så i 1849 ophørte al forfølgelse af baptisterne, da grundloven blev fastsat.

Ordet "baptist" betyder "døber", og alle, der kender lidt til baptisme, ved også, at det har noget med dåb at gøre. Selve dåben sker, når man bliver så gammel, at man selv kan bestemme, om man vil døbes ind i den tro. Det sker for det meste i 14-års alderen i stedet for en konfirmation, men hvis de føler sig parat inden 14-års alderen, bliver de døbt tidligere. Dog findes der også børn, der ikke er bliver døbt, eller også blev de døbt, da de var yngre, så holder de bare en fødselsdag i stedet for. Selve dåben forløber ikke på samme måde som i folkekirken. "Kandidaten" bliver ikke overhældt med vand, men får hele kroppen dyppet ned i et såkaldt baptisterium (en dåbsgrav). Navnet baptist er faktisk en forkortelse af anabaptist, der betyder gendøberen. Før i tiden brugte man det navn om næsten alle mennesker, der ville noget mere med deres tro